Hvad sker der?

Jeg ved ikke hvad der sker med mig i dag. Jeg føler mig rastløs, utilpas og virkelig utryg. Det var det samme da jeg var på vej hjem fra byen i nat. Ikke at det var sent, jeg var på vej hjem klokken kvart i et, sådan cirka, fordi der var for crowdet i Ungdomshusets bar, jeg havde ingen penge på mig og der lå ingen bank i nærheden og jeg var ellers i humør til at drikke mig stiv, så der ville ikke være meget fest over det derinde. Men nu bryder jeg mig generelt ikke om Københavns gader om natten. Jeg bryder mig ikke om natbusserne og menneskerne der stiger ind i dem, specielt ikke når de lugter af diverse forskellige alkoholiserede drinks, trods deres pænt sammensatte outfit. Jeg har intet problem med gaderne om natten når jeg er sammen med en eller flere, men når det bare er mig og min musik, så... jeg ved det ikke... så bliver jeg paranoid, tror jeg? Jeg bliver paranoid for, om der sker mig noget. Eller... jeg ved det ikke. Og jeg ville sådan ønske, at Peter var kommet denne weekend i stedet for sidste weekend, for så ville der have været to uger imellem vores gensyn, men der er to uger til nu og der er allerede gået en uge. Og så ville jeg heller ikke have følt mig så utryg. Så ville jeg have haft ham og klamret mig til og ham at putte med når vi kom hjem, for han var det eneste jeg havde lyst til igår. Det hjalp lidt at han ringede, uvidende om hvordan jeg havde det, men han ringede. Det er bare sjældent jeg har det på denne måde, i hvert fald så "ekstremt". Jeg er normalt bare ikke glad for natten i Københavns gader, men denne gang var det bare værre. Øv. Og jeg skal til fest i aften og jeg ved bare, at jeg vil få det på samme måde med mindre jeg er stiv eller har en at følges med. Eller begge dele. Det er derfor jeg så gerne vil have at Stine kommer med, selvom hun har to andre ting hun kan tage sig til. Men jeg lokker hende med at der er øl til kun 5,-. Og hun kan jo sove hos mig efterfølgende, hvis hun vil det. Jeg vil virkelig gerne have at hun kommer med. Øv. Hvorfor skal jeg have det sådan her? Jeg føler mig meget mere tryg i Berlins gader. Alle tidspunkter på døgnet. Jeg savner mit Berlin.

Og ikke mindst savner jeg min Peter. Øv...