Piss off...

Der bliver ingen lille Jyllandstur alligevel. Grunden kan være ligemeget da faktum er, at jeg ikke skal til Jylland. Og jeg er sur over det. Jeg er fucking sur over det. Jeg er ederspændtrasende! Og så forfærdeligt ked af det over det, for jeg ville så gerne op på Peters opholdssted og ligge og putte i hans store seng og trække den friske luft, langt ude i ingenting og spille Crash Team Racing med Peter og ikke være afhængig af mobilen, fordi der alligevel næsten ingen forbindelse er. I stedet for at sidde og stinke i multiforurenede København, fyldt med psykopater og utryghed og lort  op og ned ad gaderne, rent metaforisk set.

Misforstå mig ikke, jeg elsker min by, men jeg skal bare ud med nogle følelser om, hvor vred jeg er over situationen. Desuden er det altid meget rart at komme ud til det modsatte af København i ny og næ og denne weekend ville bestemt ikke have skadet mig, hvis jeg var uden for grænsen til Københavns kommune.

Og det er da heller ikke fordi det ser helt sort ud. Peter siger, at han kommer her på fredag til søndag, og han har faktisk allerede skaffet sig et lift, så det er ikke fordi jeg ikke ser ham... jeg ville bare så gerne have været i Jylland i stedet for...

ATM (At the moment...)

I fredags ringede de fra Produktionsskolen K.U.B.A. og sagde jeg var kommet ind, og at jeg blot skulle have min godkendelse fra min UU-vejleder. Der mødtes jeg så med hende igår, fik den og startede i dag i køkkenværkstedet, hvor jeg skal lave mad til 130 mennesker hver dag.

Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg blev da de ringede, jeg er helt seriøs når jeg siger, at jeg smilte hele telefonsamtalen igennem. Jeg skal gå og lave en masse mad og så få 2.250(+),- for det. Det er fandme fedt! Det er fandme livet.

I fredags holdt min bedsteveninde lidt af en fest. Jeg havde ikke set hende i en del tid før det og jeg er ret bange for, at vi er ved at vokse lidt fra hinanden, også selvom jeg helst ikke vil lade det ske. Jeg er simpelthen så dårlig til at tage initiativ...

Men hun skrev  sidst jeg var i Aalborg og sagde hun holdt fest næste lørdag, hvor jeg spurgte om jeg måtte komme med. Det gjorde jeg, medbrang en flaske russisk vodka der havde været åbnet før og stået oven på vores skab i over et år, så lidt af den var forsvundet. Senere den aften forsvandt resten, trods den lugtede ret så sprittet. Jeg drak den for mig selv samt lidt af Cecilies citrus vodka og (overraskende nok, kun) en enkelt øl den aften. Der havde jeg det ret godt.

Jeg skal i skole imorgen og jeg glæder mig sådan. Men en ting jeg glæder mig endnu mere over er, at jeg skal se Peter imorgen. Jeg fik at vide at vi har fri torsdag og fredag, så jeg tager et (lettere spontant) smut til Jylland igen imorgen. Peter skulle egentlig komme her i weekenden, men eftersom jeg har mere weekend end ham, aftalte vi at jeg kom derover, bare i dag. Og til mit held går der et lift imorgen (via Gomore) til Hadsund, altså tæt på Peters opholdssted, for blot sølle 150,-. Så jeg skal se min skønne, skønne kæreste igen imorgen hvor vores forlængede weekend (eller min forlængede) bare skal stå på råhygge, playstation og lidt Aalborg! Det bliver ekstraordinært.

Jylland #2

Det var en kedelig samt umådelig spændende tur, jeg havde hjem til min kæreste i Jylland 18.-21. august, men lad mig fortælle det hele fra en start af.


Jeg brugte natten på at bade og pakke, inden jeg omkring klokken 4 tog ned og ventede på natbussen, og til mit held kom jeg nogle ganske få minutter før den ankom, ellers skulle jeg have ventet en time og ikke nået mit tog.
Jeg ankom så til Københavns Hovedbanegård ungefähr (cirka) 04:30 hvor hele hovedbanen så var lukket og låst fordi de gjorde rent. Det vidste jeg faktisk ikke de brugte deres nat på. Anyways, jeg ankom altså uden smøger og stod og ventede udenfor, så meget havde jeg ikke at tage mig til, andet end at spise min medbragte mad (bestående af ris, spinat, kylling, broccoli, blomkål, gulerødder, karrypasta og soja, yeaah!). Det gjorde jeg så, for jeg havde ikke spist noget siden den forgående aften og jeg havde jo holdt mig vågen hele natten.
(Jeg kan godt mærke der komme en masse unødvendig information fra turen her, undskyld, jeg skal nok komme i gang.)


Toget ankom lidt i 5, så deri sad jeg bare og kukkelurede i 4 timer og 11 minutter - efter min print-selv-billet, men det tog nogle ganske få minutter mere.
På Hobro station blev jeg hentet af en voksen fra Peters opholdssted, Hedehuset. Vi kørte en tur i Rema1000 og derefter hjem så jeg kunne sove.
Vi kom hjem, jeg så tegnefilm, jeg sov og jeg vågnede lidt før Peter trådte ind ad døren (ungefähr 13:30-14:00), efter at have været på en mindre hyttetur med sin nye SoSu-klasse.
Vi lå og puttede ekstremt meget (og havde lidt sexy time), spillede lidt playstation og puttede noget mere før vi skulle med Thomas (en voksen fra Hedehuset) ud og handle ind. Peter bor i sit eget lille hust ved siden af det store hust hvor mange andre bor og hvor der er fællesspisning, så han skal selv lave aftensmad nu og da.
Vi kom så hjem og puttede (ord for enten sex eller når vi rent faktisk putter), så fjernsyn, lavede mad og puttede noget mere inden vi gik i seng (tror nok vi "puttede" 6 gange den dag).
(Jeg skriver alt for mange detaljer)
Om fredagen lavede vi næsten ikke en skid. Puttede, spillede playstation, så fjernsyn, spiste og puttede noget mere.
Lørdag var det meningen vi skulle i Randers Regnskov, men kom det ikke da vi fandt ud af, at det kostede 175,- per person, så det vil vi vente med til efterårsferien (det vil sige, at der ikke er nogle billeder fra turen). I stedet ville vi sindssygt gerne til Aalborg, eftersom en af vores venner skulle spille på 1000Fryd sammen med War Of Destruction og The Freeze. Peters kontaktperson havde sagt, at det var "blive-weekend" for alle, dog virkede det som om det kun var for Peter, eftersom flere fik lov til at tage hjem. Bortset fra Peter. Vi besluttede os derfor for at "stikke af". Ikke at det var svært, men de skulle jo stadig ikke opdage os.
Vi pakkede min taske og gik igennem skoven, forbi Danmarks største sindssygeanstalt, igennem Mariager til at finde ud af, at der ikke kørte nogle busser derfra til Hobro om lørdagen. Hvad gør man så? - Så blaffer man da bare! Vi gik lidt ned ad Hobrovej og prøvede at blaffe der, men det var for det meste proppede familiebiler eller gamle, snerpede mennesker der kørte forbi. Så lige ved én bil vi ikke stak tomlen ud til, fik vi derimod øjenkontakt med. Hun kørte helt ned for enden af vejen og kom tilbage og stoppede og spurgte om vi skulle til Hobro og om vi ville have et lift. Det ville vi selvfølgelig gerne.
Fra Hobro station blev vi hentet af Fisker-Mikkel og hans forældre, hvorefter vi kørte til Aalborg. Vi satte vores ting oppe hos Mikkel, købte en flaske vodka og en kasse øl og satte os over ved Kunsten hvor der var noget "fest"-agtigt noget. Derefter tog vi op til Mikkel, hentede vores ting, lagde dem hos Morten og sad der i kort tid, før vi tog over til 1000Fryd, åd noget pizza, hørte noget god musik, drak nogle øl og noget "trylledrik" (vodka, saftevand og vand). Efter koncerten tog vi hjem og sov hos Morten.
Morgenen efter vågnede Peter og jeg ved, at der gik en sømands-parade udenfor og spillede trommer. Peter stod op og gik ind og snakkede lidt med Morten, før Morten tog hjem til sine forældre. Så vi havde lejligheden for os selv. Vi tullede lidt rundt, sad på facebook, pakkede, så fjernsyn og Peter gik ned med en masse pant så vi kunne få os en sandwich fra Katjas og så jeg kunne komme hjem.
Klokken 17 tog Peter og jeg en alt for lille og alt for kort afsked før jeg tog mig lift tilbage til København.

Det er ikke totalt nemt med et langdistanceforhold.

Men han er så skøn, at jeg ville være ligeglad,

selvom han boede i Australien.

Atter minder

Jeg tror det er gået op for mig, hvad jeg rent faktisk bruger min blog til.

Det er ikke en dagbog (i den forstand af, at jeg fylder den op med dybt personlige ting), det er ikke en weight loose blog, det er ikke en billed- eller modeblog, eller en blog inden for noget som helst andet emne. Jeg har i tider tænkt over hvad jeg i grundet vil bruge min blog til, nu da der findes så mange slags hvor man selvfølgelig altid gerne vil lave noget lettere usandsynligt. Men det har jeg slet ikke gjort og jeg er nu også ligeglad. Ligeglad med hvad det er jeg har gang i, ligeglad med om folk læser hvad jeg skriver... ligeglad. I bund og grund ligeglad med det hele - og jeg elsker sådan det ord. "Ligeglad". Det er så nemt at sige i en ligegyldig tone, så selve ordet passer til dens betydning. Og mest af alt fordi jeg er ligeglad med meget. Ikke alt, men meget. Men hvorom alting er, så er min blog en scrapbog. En "bog" med fremtidige minder og jeg vil fra dette øjeblik (17. august 2011, kl. 03:10 (jeg ved godt det i realiteten vil stå i bunden, men det tidspunkt jeg udgiver indlægget på er aldrig det klokkeslet det i virkeligheden er)) love mig selv; ikke at slette nogle indlæg så længe jeg har tænkt mig at bruge denne blog. Og jeg har planer om at bruge den et godt stykke tid. Men det er for, at jeg ikke løber fra min fortid og minder jeg måske ikke vil huske i fremtiden. Ikke at jeg pt. synes der er noget at løbe fra - overhovedet, da jeg er en af de slags teenagere der er 90 % tilfreds med livet (de sidste 10 % handler selvfølgelig om penge og en far der ikke er så fed rent holdningmæssigt). Ja... men det er min blog og hvad jeg bruger den til. Lyder det ikke meget rigtigt? Der er indlæg fra koncerter, arrangementer og min sommerferie samt indlæg med få tanker og følelser uden det er blevet for personligt.

Jeg valgte at ovenstående skulle have en flot farve,

eftersom dette vil være noget af et ligegyldigt

minde. Men så kan jeg blive husket om, at denne

slags lyseblå var en af mine yndlingsnuancer af blå,

udover turkis, konge- og marineblå. Dette er vel

noget lignende laguneblå. Jeg er ret vild med blå.

Og ikke nok med dette, vil jeg også tillade mig

at indskrive min kalender for de følgende dage:

17. august 2011: - Ringe til AFUK for at aftale møde om at starte på

                            madværkstedet.

                         -  I bad og gøre mig lækker fra top til tå.

                         -  Pakke, til at skulle til Jylland den følgende morgen.                     

18. august 2011: - Ind til Københavns Hovedbanegård og have toget klokken 05:00 

                            mod Hobro.

                          - Ankomme til Hobro station 09:11 hvor jeg bliver hentet af en

                            voksen fra Peters opholdssted da han vil være i skole på

                            daværende tidspunkt.

                          - Modtage Peter med åbne arme mellem klokken 14:00-15:00 (ikke

                            sikker på hvornår han er hjemme).

                          - Putte.

                          - Spise fremragende mad.

                          - Putte meget, meget mere.                                                        

19. august 2011: - Morgenputte.

                          - Højst sandsynligt mødes med Peters gamle klassekammerater og

                            spille fodbold, hvis vejret er til det.

                          - Gå tur i skoven omkring Peters opholdssted.

                          - Putte, putte og atter putte!                                                        

20. august 2011: - Morgenputte.

                          - Ind til Randers Regnskov, tage en masse billeder og fortære

                            lækker sandwich.

                          - Ind til 1000fryd i Aalborg, se The Freeze, War Of Destruction og

                            The Nitty Gritty live og drikke os i hegnet.

                          - Hjem og sove enten hos Peters mor eller Morten.                        

21. august 2011: - Overdrevet meget putteri.

                          - Hjem, tilbage til København.

Min nye rotte-baby, Lotus.
Lotus fordi jeg synes det er et af de smukkeste navne og fordi
jeg i fremtiden gerne vil have en datter ved samme navn.

Min nye rotte-baby, Allie.
Allie er en forkortelse af det latinske ord for "livlig"

Mig, Lotus og Allie.

Summertime

Dette har nok været den hidtil bedste sommer, i hele mit liv. Jeg har haft gode somre og afslappende somre, dog for mange af disse, så det har været rart for en gangs skyld næsten at have for lidt tid denne sommer. Det har virkelig bare været en ubeskriveligt fantastisk og lettere travl sommer.

Selve sommeren startede ud med, at få en kæreste - og en god en af slagsen. Derefter var der Ungdomshusets DIY festival, som der allerede eksisterer et indlæg om.

Men selve sommerferien startede ud med en tur til Jylland og for, at det ikke skal være helt løgn, så var det min jomfrutur til Jylland. Jeg tog afsted søndag d. 26. juni med et lift via Gomore til Aalborg for at besøge min kæreste, Peter. Derfra er der godt nok ikke så mange billeder igen, andet end af denne ekstremt søde og kælne kat som konstant kom ind i Peters mors baghave.

Udover det tog vi på 1000fryd om mandagen, eftersom der var en koncert i anledningen af, at nu gik de på sommerferie. da havde Peter sagt, at jeg skulle have en såkaldt "Aalborg hilsen" som går ud på, at "du går kold når du kommer til Aalborg" som sunget i denne sang. Sig sætningen mere jysk dialekt, da vil det rime. Dog gik jeg ikke kold, men jeg blev så stiv, at jeg ikke bemærkede om musikken til koncerten far god eller dårlig. Jeg ved den var god, men jeg bemærkede det ikke og det væreste var, at det var Defiance der spillede, med jeg lagde ikke mærke til en skid. Men jeg havde det fedt! Resten af tiden i Aalborg lavede vi faktisk ikke det helt store igen. Vi slappede af, chilkkede med nogle af Peters venner og var hjemme hos hans far og d. 5. juli tog vi hjem til mig igen.

D. 9. juli tog Peter og jeg til Berlin med Martin, Nicklas, Theis og Stine og om mandagen, mødtes vi med Amber fra England. Vi fik slet ikke nået alt det vi skulle, trods vi havde hele ti dage dernede, dog var det en helt fantastisk tur. Vi fik snakket godt med flere tyske punkere, stødte på danske turister, tjente penge på, at andre turister tog billeder af os (business punk, yeah!!!!), shoppet patches og hårfarve (og Theis fik lige shoppet yderligere - en bordeaux harrington, to par nye Doc Martins og to par brugte Doc Martens). Vi fik været en masse i Kreuzberg - det ene og det andet sted. På OranienStraße for shopping og indisk mad og Köpi for hygge og vildt god Dürüm döner til ingen penge. En enkelt aften blev vi alle hjemme for at hygge og se film, en anden aften var det kun Peter og mig der blev hjemme. De andre tog til koncert, vi skulle have været med, men det øsede ned, det det følte vi ikke for. I stedet blev vi hjemme, så film, drak Monster Energy og havde stride strømme af sex. Da klokken var omkring 03:00-03:30 var de andre stadig ikke kommet hjem, så Peter ringede til Martin hvor samtalen gik således: "Hej, hvornår kommer I hjem?" "Ja, vi ved ikke hvor vi er, men jeg tror vi tager en taxa!" "Okay, men hvordan har I det?" "Jamen vi ved ikke hvor vi er," "Men hvord-" "(Nicklas råber i baggrunden) JEG ER BLEVET TRUET PÅ LIVET!" "Ja, Nicklas er blevet truet på livet... nå. Farvel!". Vi fik ikke meget ud af den samtale, men jeg nåede at falde i søvn før de kom hjem og jeg skal da ellers lige love for, at de larmede da de kom hjem og ikke nok med de, havde de i hvert fald mindst 15 Mercedesmærker hver. Giver det ikke et billede af hvor god turen var, gør følgende billeder nok - og gør de ikke er der intet der gør. Dette er kun 200 billeder ud a 561. Berlin albummerne er også gjort synlige for alle på min facebookprofil.

Vi kom hjem d. 19., men Peter og jeg tog afsted til Tyskland igen d. 28., til en punk festival mellem Klingendorf og Kavelstord nær Rostock, kaldet Force Attack. Det var på samme tid den mest nederen og mest fede oplevelse hidtil.

Nederen fordi: dagen vi tog afsted fik jeg min menstruation, jeg havde glemt bind, vi ankom for sent til Rostock til, at vi kunne nå at købe nogle og der var ingen supermarkeder i nærheden af festivallen, så vi kunne ikke købe nogle heller. Udover det øsede det ned da vi ankom og skulle slå telt op.

Fedt fordi: det var min første rigtige festival nogensinde, der var nogle fede mennesker, nogle fede bands, vi fik shoppet en masse t-shirts og patches, vi scorede en masse gratis øl pga. der var et enkelt dansk band der spillede, kaldet The Movement (nogle rigtig flinke fyre) og ellers pant på krusene og så var der umådelige mængder papir i madboderne, som jeg kunne bruge som bind.

Men ja, da vi ankom (sent) regnede det og der gik ikke langtid før vi gik i seng, efter vi havde slået teltet op.

Selve festivallens første dag regnede det også rigtig meget og jeg syntes alt var ganske uretfærdigt fordi jeg havde min menstruation. I den anledning havde Peter chancen til at være det skønneste menneske jeg kender, da jeg stod i mudder til knæene, iklædt en blå plastikpose som regnfrakke, havde daggammelt makeup på, regnen fuldstændigt havde ødelagt mine hanekamme og ellers bare så træt og trist ud - da kiggede han bare på mig og sagde: "Hvor er du flot!". Jeg kan ikke sige om det lidt var for sjov sagt, men det var stadig det sødeste. Der var ikke rigtigt nogle bands der spillede den dag vi kendte, så vi hørte bare nogen af dem der spillede og gik og kiggede på ting og sager.

Andendagen var vejret langt bedre, solen tittede endda frem nu og da og der var meget få, små, korte byger. I den anledning tillod vi os at kreere en tørresnor hvorpå vi kunne hænge vores småvåde tøj. Senere spillede Subhumans, Total Chaos og The Casualties af dem vi kendte, meget andet skete der ikke den dag, andet end at den blot var god med fantastisk god musik.

Tredje- og sidstedagen var det godt vejr hele dagen og solen skinnede en hel del. Peter og jeg fik været inde i Kavelstorf downtown (en kirke, en hyggelig kro og en bank!!) for at hæve penge til shopping og mad. Vi tillod os også lige at gå på toilettet på kroen hvor vi også kunne få vasket hænder og aldrig har jeg nydt at vaske hænde, som jeg gjorde der. Da vi kom tilbage shoppede vi igennem og chillede rundt og senere den dag spillede The Restarts - det band vi bare havde ventet på. Koncerten var ubeskriveligt fed og det lød ligesom fra en cd o.l.. Peter og jeg stod i hvert fald en halv time efter koncerten og råbte "does your mother know" eftersom de har lavet et cover af denne. Og vi ville så gerne have dem til at spille den eftersom det bare er "vores sang". Det gjorde de ikke, så vi råbte og spurgte om vi ikke måtte få deres banner. Det måtte vi ikke, men vi gik ikke tomhændede derfra; vi fik deres playliste, så det var også ganske fint, selvom deres banner havde være federe.

Det var så den aften The Movement stak øl i hovedet på os - konstant og der var ingen danskere der gik tilbage til vores dansker-camp ædru den aften, så det var nok den bedste dag på hele festivallen.

Dagen hvor alle tog hjem tillod vi os blive som nogen af de sidste. Vi fik tiden til at gå med at spise spaghetti i tomatsovs på dåse og brænde telte af og en enkelt sofe nogen havde haft med. Senere tog vi afsted til Kavelstorf for at tage den bus vi havde set kørte der - lige indtil vi fik at vide der ikke kørte en bus derfra til Rostock. Så vi gik ned til toget - indtil vi fik at vide, at toget kun kørte til Berlin. Så fik vi så at vide af en flink politimand, at der kørte en bus oppe fra broen af, over stationen. 

Der sad vi så og ventede i godt og vel en halv time før vores bus gik og var begyndte at have en ret stram "tidsplan", for vi skulle nå vores bus tilbage til København 18:30.

Da vi ankom til Rostock Banegård gik vi hen i informationen for at få at vide hvordan vi kom ud til havnen, hvor vi skulle samles op. Dette er nok den kedeligste del af historien, men vi kom derhen til tiden og kom glade, trætte og stinkende tilbage til København med en ramme sodavand.

D. 5. august tog Peter så hjem til Jylland igen

og jeg savner ham sådan.

- men så er det godt jeg skal

hjem til ham på torsdag!