Thursday 23 June 2011

Jeg vil så gerne skrive et indlæg. Jeg vil så gerne skrive nogle flere indlæg. Problemet er bare, at jeg ikke ved hvad jeg skal skrive om. Hvad skal jeg skrive om? Jeg har ikke den fjerneste anelse, men jeg vil så gerne. Et andet problem er, at jeg godt kan lide når jeg rent faktisk har noget at skrive om, at det ikke bare bliver et random indlæg; ligesom dette. Et indlæg der i bund og grund ikke handler om noget særligt og indlæg der ikke indeholder noget særligt, syntes for mit vedkommende altid at handle om noget man gerne vil, eller hvad man laver for tiden... - agtigt. Et eller andet sted hader jeg sådan nogle indlæg, men et andet sted kan jeg også meget godt lide dem. Et gennemsnitsindlæg skrevet af en gennemsnitsperson med et gennemsnitsliv. Personen er ikke bedre end jeg, og jeg er ikke bedre end personen; det er tydeligt for alle. Så skulle jeg også kaste mig ud i, at bruge min blog således? - måske sågar med et par billeder, for at vise hvad der sker, så I (der nu bruger jeres tid på at læse dette - tak, forresten) kan skabe det præcise billede af situationen?
Det var godt nok sådan jeg brugte min gamle blog, den jeg havde inde på SKUM (DRs community for unge over femten år), inden den side blev lukket. Det var min "ligegyldige blog", den jeg smed alt mellem himmel og jord i - men dog ikke mere end ét enkelt indlæg om dagen, da det ikke var organiseret på den måde som blogger er. Misforstå mig ikke, jeg er ikke perfektionist, men jeg kan bare godt lide når noget som en blog er velorganiseret. Men tilbage til det hele, det var altså den blog jeg brugte til alt; småpersonlige ting (stadigvæk ikke for personlige), billeder jeg fandt ganske tilfældigt, samtaler mellem mig og en ven jeg lige synes var lidt for sej, alt. Men af en eller anden grund har jeg syntes at blogger ikke skulle bruges således. Af en eller anden grund, spørg mig ikke. Men jeg vil prøve at starte, bare for at få skrevet noget mere - nu kan jeg jo godt lide at skrive, og stimulerer jeg denne evne kan det være, at jeg en dag skriver en amatør-novelle og smider den ind her. Who knows?
Men imorgen vil jeg skrive et indlæg om alt! Og jeg vil samtidigt smide lidt blandede billeder ind (selvfølgelig uden det bliver for rodet). Jeg vil skrive om de forskellige koncerter jeg har været til, hvordan jeg har det, og eftersom jeg skal være sammen med min dejlige, søde, vidunderlige Stine (Melankolia.Blogspot) imorgen, vil indlægget også indeholde en del af hvor hyggeligt vi sikkert har haft det sammen, for ved I hvad? - Hun er sgu meget sød!



P.S. Underhold mig: Kaast @ formspring

No comments:

Post a Comment