Tuesday 10 May 2011

Ud med det.

Det hele rager mig alligevel en skid.
Jeg sidder lige nu og burde lave min synopsis. Jeg har aldrig været i dårligere tid. Jeg har fået til imorgen til at aflevere den, for den var nemlig til i dag, men alligevel har jeg brugt dagen på... ja, det ved jeg faktisk ikke. Jeg har sløset dagen væk, ellers som jeg har fået foræret en chance for at rette op på mine mangler, men det er så typisk mig, at udsætte det hele. Jeg magter bare ikke skole og afgangsprøver og karaktere og fiaskoer, så nu og da overvejer jeg rent ud sagt at skide på det hele, lade være med at lave noget og så se hvad skæbnen bringer mig her i livet. Men jeg ved bare, at jeg kommer til, at fortryde det. Det er helt hundrede. Jeg tror bare at problemet er, at jeg ikke tror nok på mig selv - hvis jeg da overhovedet tror på mig selv. Jeg har utallige gange fået at vide, at nu skal jeg tage mig sammen, men sagen er den, at jeg gør hvad jeg kan, men det er kan er bare ikke godt nok, og der er ingen der kan nøjes med det næstbedste.

Det kunne være sjovt bare at rejse et eller andet sted hen, og så aldrig komme tilbage, ikke også? Så bare lukke øjnene og pege, og når du så åbner øjnene igen, har du fundet det sted du skal bo. Ikke nødvendigvis resten af dit liv, men blot for en stund. Lige indtil folk lærer, at det næstbedste også kan gå an.

I kender vel godt den lille quote med, at du er din egen lykkes smed, ikke sandt? Men det kan nu og da gå hen og være noget bullshit, for du kan sagtens give resten af verdenen fingeren og stadig få serveret alt på et sølvfad - måske endda et guldfad. Jeg har ingen anelse om, hvordan det hænger sammen, og det er ikke fair på nogen som helst måde, men jeg føler, at jeg sidder og spilder mit liv i skolen, så burde jeg ikke have lov til for en gangs skyld at give fingeren til jer alle sammen men samtidigt have et luksusliv?
- Et luksusliv i den forstand af, at jeg kan gøre hvad jeg vil uden yderligere økonomiske problemer, eller problemer med hvem som helst ellers. For udover det har jeg jo et perfekt liv, jeg elsker mit liv. Jeg er blot skoletræt. Det er bare det. Skoletræt... og følelsen af, at være en fiasko.

Åh gud... whining på høj plan.
Jeg må hellere lave den synopsis færdig.

No comments:

Post a Comment